For noget tid siden skrev jeg et lille muntert indlæg om nogle af de ubehagelige ting ved at føde vaginalt. Der var flere der kommenterede, at så ville de da hellere have et planlagt kejsersnit.

Så nu får I altså et tilsvarende indlæg om kejsersnit – for det er bestemt ingen dans på roser at føde ved operation!

 

1:De fleste planlagte kejsersnit laves 4-10 dage før terminsdagen. Det er for at undgå, at du går i fødsel inden. Så skal kejsersnittet nemlig laves akut, mens du har veer.

 

2: Du er kun bedøvet på din smertesans ikke på din følesans. Så du ligger på operationsbordet og er lam fra brystet og ned. MEN du kan stadig mærke, at du bliver rørt ved og skubbet til, mens to læger arbejder sammen med et hold af jordemødre og sygeplejersker om at få din baby født. Tanken om at det du mærker, er nogen der skærer i dig, kan være rigtig ubehagelig.

kejsersnit fødsel jordemoder Stine Roswall

3: Lige så snart din rygbedøvelse er lagt er der en sygeplejerske, der siger: “Jeg tager lige dine trusser af” – jo tak, så ligger du der i hospitalsskjorte og bar røv, mens du får lagt et kateter op i blæren.

Midt på et bord.

Midt i et rum.

Der står ca. 10 fremmede mennesker omkring dig imens.

4: Når lægerne skal ind til din livmoder for at hente barnet ud, skal de forbi dine mavemuskler. De skærer ikke mavemusklerne over, men dine to lige mavemuskler mødes i en lige linje fra dit kønsben og op til dit brystben. De to læger står på hver sin side af din krop, tager hænderne ind i revnen mellem musklerne og så trækker de ellers i hver sin retning.

De hiver til

Det ser vildt ud

Du ligger “heldigvis” bag et grønt klæde, så du kan ikke se det. De lægger nemlig alle kræfter i, for at hive mavemusklerne fra hinanden så der bliver så stor en åbning, at livmoderen kommer frem og barnet kan komme ud.

 

5: Din baby kommer ikke direkte op at ligge hos dig. Selv hvis du har aftalt et kejsersnit, hvor barnet skal direkte på dit bryst (det tilbydes på nogle hospitaler) – så vil du i mange tilfælde være utilpas af bedøvelsen eller barnet vil reagere på den pludselige fødsel og have behov for hjælp. Så ved de fleste kejsersnit går der ofte ca 1 time efter fødslen, inden baby endeligt lander i din favn.

 

6: Første gang du holder din baby tænker du 50 % på hvor dejlig din baby er – og 50 % på hvor ondt du har i maven og hvor meget alle ledningerne sidder i vejen, og hvor irriterende droppet i din hånd er.

7: Du kan få helt vildt ondt i din skulder. Det virker skørt, men det er luft inde i maven, der er kommet ind under operationen, som trykker på dine nerver og snyder din hjerne til at tro, at din skulder gør vanvittigt ondt. For mange kvinder er smerterne i skulderen værre end smerterne i operationssåret.

 

8: Du slipper ikke for veer. Efter fødslen har du efterveer ligesom kvinder, der har født vaginalt. Din livmoder skal nemlig stadig trække sig sammen, nu hvor der ikke længere er baby, fostervand og moderkage derinde.

 

9: Du bløder fra skeden efter et kejsersnit. Det er såret i livmoderen, hvor moderkagen sad fast, der bløder. Så ligesom kvinder der har født vaginalt bløder du fra skeden i op til 2 uger efter kejsersnittet og gammel-blodigt/brunligt udflåd i op til 8 uger efter.

 

10: I 6 uger efter operationen må du ikke bære særligt meget. Faktisk ikke noget, der vejer mere end din baby. Ret besværligt, hvis du også har et lidt større barn. Eller bare gerne vil handle eller have både din baby og en portion vasketøj med i vaskekælderen. Det er for at såret får ro til at hele. Så inden dit kejsersnit er det smart at fylde fryseren med madretter der bare skal tøs op og sørge for at vasketøjskurvene er tomme.

 

11: Skulle du få den idé at blive gravid igen, så er du nu en risiko-patient. En graviditet i en livmoder, der har et ar, kan være farlig for både dig og barnet. I bliver derfor fulgt meget nøje – særligt hvis du skal føde vaginalt. Så et kejsersnit er ikke til at spøge med. Der er både risici ved selve operationen (fx kan de ved et uheld skære i blære, tarm eller baby – eller du kan få infektion i såret) og du får aldrig mere en graviditet og fødsel som “normal” kvinde pga. arret.

 

12: Et kejsersnit er ofte hårdere at komme sig over end en ukompliceret vaginal fødsel. Den træthed og udmattelse man får af at føde vaginalt er muskeltræthed – og evt et sår i skede og mellemkød. Det er derimod en lang process at komme sig ovenpå en stor operation i maven, som et kejsersnit er. Det kan tage måneder – og flere år efter kan du stadig døje med eftervirkninger fra operationen, fx føleforstyrrelser i arret.

Så damer, et planlagt kejsersnit er ikke en nem måde at slippe for besværet ved at føde.

 

Kærlig hilsen

kejsersnit jordemoder Stine Roswall

 

Vil du gerne vide endnu mere om hvordan en vaginal fødsel foregår – og hvad du selv kan gøre for at minimere smerten og få veerne til at være så effektive som muligt?
Så tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du helt gratis 10 råd til en god fødsel

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

clear formPost comment