Nakkefoldsscanning

I Danmark bliver alle gravide tilbudt at få en nakkefoldsscanning når de er i 12. – 14. uge. af graviditeten. Sådan er det ikke i alle lande, fx gør man det ikke i Norge.
Når du besøger din egen læge og får lavet din vandrejournal skal du også spørges, om du ønsker at få lavet scanningen.

Det er min erfaring, at de fleste læger går ud fra at du ønsker scanningen og ikke giver dig information om hvad det egentligt er man kigger efter.

Det er jo dejligt at få bekræftet, at de to streger på testen, trætheden og kvalmen faktisk har en glædelig årsag. Mange tager sig selv i at tro, at de har bildt sig selv ind, at de er gravide. Scanningen er en god måde at få sat billede på, at graviditeten er et faktum.

 

Sådan foregår detNakkefoldsscanning

Nakkefoldsscanningen er dog meget andet end “bare” et hyggeligt kig ind i maven, der bekræfter at der ligger en baby derinde. Nogen kalder det barnets første sundheds-tjek, andre kalder det barnets første eksamen.

Ved scanningen kigger man efter at der er en baby derinde, og at graviditeten udvikler sig som den skal.

Man kigger efter hvor mange(!) babyer, der gemmer sig i maven, for det kunne jo være tvillinger – eller flere…

Når jordemoderen eller sygeplejersken, der scanner, er sikker på, at hun har fundet alle babyerne, så er næste opgave at måle barnets længde. Længden fortæller nemlig, hvor gammel barnet er. Det er sådan vi afgør, hvornår din terminsdato er. Ofte flyttes din terminsdato nogle dage i forhold til den du har beregnet ud fra din sidste menstruations første dag. Målingen tages fra toppen af barnets hoved og ned til numsen. Man kaldet det Crown-Rump-Length (CRL) altså længden fra hoved og til rumpe.  Barnets ben er stadig korte og ligger nærmest som i skrædderstilling foran barnets mave. Derfor måler man dem ikke, når man undersøger barnets længde.

Barnets nakkefold måles derefter. Nakkefolden er en stribe væske, der ligger i barnets nakke i denne tidlige del af graviditeten. Senere forsvinder den, så nakkefoldens tykkelse kan vi altså kun måle på i starten af graviditeten.

Risikovurdering

Man har fundet, at der er en sammenhæng mellem tykkelsen af nakkefolden og risikoen for, at barnet har en kromosomfejl. Derfor er nakkefoldsscanningen altså et tjek for disse kromosomfejl og ikke kun et hyggeligt kig ind for at se baby.

Du får også taget en blodprøve, som sammen med tykkelsen på nakkefolden og den gravide kvindes alder giver et tal. Din risikovurdering. Svaret på hvor sandsynligt det er, at dit barn har en kromosomfejl angives som en sandsynlighed: 1:XXX hvor XXX er et tal. Din sandsynlighed kan altså være 1:2 eller 1: 12.000 (eller noget helt tredje). Det afhænger af målingerne på baby og din blodprøve.

Sådan forstår du risikovurderingen ved nakkefoldsscanning

1:2 skal læses sådan: Hvis 2 kvinder får præcis de samme resultater i blodprøve, tykkelse af nakkefolden og har samme alder som dig, så vil 1 af dem have et barn i maven med kromosomfejl, den anden vil have et rask barn i maven.

1: 12.000 skal læses sådan: Hvis 12.000 kvinder får præcis samme resultater i blodprøve, tykkelse af nakkefolden og har samme alder som dig, så vil 1 af dem have et barn i maven med kromosomfejl. De 11.999 andre venter et barn uden kromosomfejl.

Vi er mere vant til at regne i procent, og derfor kan risikovurderingen være svær at forstå. I procent er et højt tal = høj risiko, i risikovurderingen er det lige modsat, et højt tal = lille risiko.

Hvis vi omregner til procent, så er 1:2 = 50% risiko, mens 1:12.000 = 0,00833 %

I praksis betyder det, at vi aldrig får et klart svar ved risikovurderingen. Du får at vide, at det med alt sandsynlighed er et barn uden kromosomfejl du venter. Eller nakkefoldsscanningen viser, at der er høj risiko for at barnet har kromosomfejl. Hvis dit risikotal hedder 1:300 (eller tallet efter “1:” er lavere end 300) bliver du tilbudt flere undersøgelser. Det betyder altså, at hvis dit barn har 0,33 % risiko eller mere for at have en kromosomfejl, så får du mulighed for at få lavet flere undersøgelser.

Yderligere undersøgelser
NIPT

Hospitalerne i Danmark har forskellige tilbud. Nogle har indført NIPT (Non Invasive Prenatal Test). NIPT er en blodprøve fra den gravide, der undersøges for barnets arvemateriale – Jeps, nogle af barnets gener svømmer via blodet forbi moderkagen og over i moren. Det er en forholdsvis ny type undersøgelse, men som kan give et ret sikkert resultat. I hvert fald mere sikkert end selve nakkefoldsscanningen. Men blodprøven er dyr, og den siger intet om hvor mange babyer du har i maven og hvornår du har termin, så derfor kommer scanningen først.

Hvis NIPT viser, at barnet med overvejende sandsynlighed har en kromosomfejl, så går man videre til næste skridt; en moderkagebiopsi.
Hvis dit hospital ikke tilbyder NIPT, så går man direkte videre til moderkagebiopsi efter en risikovurdering ved nakkefoldsscanning, der viser øget risiko for kromosomfejl.

Moderkagebiopsi

Moderkagebiopsien foregår ved at du bliver scannet. Mens man med scanneren kan se hvor moderkagen er, så stikkes en nål ind gennem maveskindet og ned til moderkagen, hvor et stykke af moderkagen tages ud.
Cellerne i moderkagen er mage til cellerne i barnet. Derfor kan man undersøge barnets kromosomer ved at tage en prøve fra moderkagen. Man får svar i løbet af nogle dage på nogle typer af kromosomfejl, mens det fulde svar kan gives i løbet af nogle uger efter prøven.

Det er ikke ufarligt at “stjæle” et lille stykke af moderkagen. Ved knap 1% af moderkagebiopsierne vil man miste barnet efterfølgende.

Det er naturligvis en stor risiko at løbe! Især, hvis svaret på prøven viser, at barnet er raskt.
Derfor fravælger nogle forældre at få lavet en moderkagebiopsi. De tør ikke risikere, at miste barnet. Særligt når risikovurderingen viser mere end 1:100 = 1 %. For så er risikoen for abort efter moderkagebiopsien større end risikoen for at barnet har kromosomfejl.
Hvis I fravælger yderligere undersøgelser vil man de fleste steder følge graviditeten tættere med flere scanninger. Det giver mulighed for løbende at følge med i, om der viser sig andre tegn på sygdomme hos barnet.

 

Frit valg

I Danmark vælger du selv, om du vil have lavet nakkefoldsscanning. Du kan også tage til scanningen men bede om ikke at få målt nakkefolden, så de kun kigger efter hvor mange babyer der er, og hvornår du har termin.

Du bestemmer selv.

 

Hvis du får et ubehageligt resultat til nakkefoldsscanningen og gerne vil have mere information og bedre forstå dine muligheder, så er du altid velkommen til at booke en konsultation eller telefonkonsultation hos mig. Så vil jeg hjælpe jer med at forstå hvilke muligheder I har, så I selv bliver klar til at vælge hvilke undersøgelser I vil have lavet og om der er noget I ønsker at fravælge.
Jeg har hjulpet mange par med at finde den beslutning, der var rigtigst for dem.

Vil du have endnu mere information og inspiration, så tilmeld dig mit nyhedsbrev – udfyld felterne nedenfor, og så lander jeg i din indbakke

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

clear formPost comment