Hvorfor blev jeg jordemoder?

Drømmen kom fra bagsædet af en Toyota

For at forstå min lyst til at blive jordemoder, må I kende til den familie jeg blev født ind i. Jeg er mine forældres tredje – og sidste – barn. Jeg har to ældre søstre. Min mor var altså en erfaren dame, når det kom til fødsler.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg i min barndom hørte andre kvinder tale med min mor om deres egne graviditeter, og kommende eller gennemlevede fødsler.
Jeg husker særligt, da jeg var ca. 10 år og gik til spejder. Min mor var spejderleder og vi boede nogle kilometer væk fra spejderhuset. En anden spejderleder boede på ruten, så når vi kørte hjem efter spejdermøde mandag aften, satte vi hende ofte af på vejen hjem.
Hun var gravid med sit første barn, og jeg sad der i mørket på bagsædet, i 1996, i København og sagde ingenting. Jeg lyttede med store øre til hvad de to kvinder på forsædet talte om. Når hun skulle sættes af holdt min mor ind til kantstenen, og så holdt vi der. Længe. Til de havde “snakket af”.

I dag husker jeg ingen detaljer, men jeg har en klar erindring af, at det var spændende. Jeg sad og var helt stille. Jeg lyttede  –  lyttede  –  lyttede.
Jeg skulle have det hele med.

Det gav mig lyst til at blive jordemoder. Tænk at være den, der ved alt om livets mirakel, bliver spurgt til råds og endda har noget klogt at byde ind med.

Min mor var ikke jordemoder – hun var “bare” erfaren på området. Men jordemoder – det ville jeg være!

 

Næste skridt

Da jeg mange år senere stod med en studenterhue på hovedet og skulle til for alvor at tænke over hvad den skulle bruges til, blev jeg enig med mig selv om, at hvis ikke jeg prøvede det der “jordemoder” af, så ville jeg altid tænke tilbage på det.

Efter et sabbatår med arbejde søgte jeg derfor ind i sommeren 2006 – og jeg kom ind.

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ikke ville kræve af mig selv, at jeg tog hele uddannelsen. Nu ville jeg prøve det af, og når jeg så rent faktisk havde været med til nogle fødsler måtte jeg overveje igen om det virkeligt var noget for mig. Tanken om skrigende kvinder, blod og besvimende fædre lå i baghovedet, og jeg vidste ærligt talt ikke om det virkeligt var noget for mig.

Det lød jo som et spændende job.

Jeg slugte TV-programmer om fødsler når de kom.

Men – sådan rigtige fødsler?

 

Jeg anede faktisk ikke om det var noget for mig, jeg skulle jo ikke kun være tilskuer, jeg skulle tage aktiv del. Støtte, hjælpe, guide – og også bære det tunge ansvar for at alt gik godt i sidste ende.

 

Min første fødsel

I marts 2007 stod jeg første gang på en fødestue på Gentofte Hospital. Jeg oplevede en kvinde, der fødte sin lille søn. Det var vildt!

Jeg husker stadig fornemmelsen indeni; stemningen, kvindens koncentrerede arbejde, hendes partners smil i øjnene, mens han med glæde (og nok også en hel del ærefrygt og bæven) delte oplevelsen med hende.

Jeg har mødt flere tusinde fødende kvinder siden da. Hver med sin egen historie. Nogle fødsler har jeg spillet en stor rolle i, andre gange har jeg været en birolle, der kun flygtigt har passeret parrets fødsels-fortælling. Nogle husker jeg tydeligt, andre står mere tåget i min erindring.

Den marts-dag i 2007 forsvinder dog aldrig fra min hukommelse.
Jeg var solgt!

 

Jeg vidste jeg var på rette hylde, og resten af min tid som studerende brugte jeg på at tilegne mig al den viden og de færdigheder, som jeg skulle have for at blive klar til en dag at stå helt alene med ansvaret som autoriseret jordemoder. Jeg studerede ivrigt i skoleperioderne og når jeg var i praktik – først på Gentofte Hospital og senere på Rigshospitalet – sugede jeg til mig af faglig viden. Jeg fulgte også med stor begejstring flere forskellige jordemødre, og oplevede hvor forskellige jordemødre er.

Det var meget lærerigt og gav mig troen på, at der også var plads til mig og min personlighed i jordemoderfaget.
Den store dag kom i 2010. Jeg var den rigtige jordemoder og ikke længere bare en jordemoderstuderende. Jeg har ikke set mig tilbage siden. Jeg ELSKER at være jordemoder. Det er den fornemmeste rolle jeg kan forestille mig at have i mit arbejdsliv. Tænk at få lov at være med på første parket, når kvinder bliver mødre og mænd bliver fædre. Når familier skabes og kærlighed mellem barn og forældre opstår.

 

Jeg er endda så privilegeret, at jeg ikke kun kigger med, som dengang jeg slugte TV-programmer om fødsler, nej i dag får jeg lov at støtte, guide og hjælpe, så kvinder og mænd får det bedst mulige udgangspunkt for at tage imod deres barn.

Jeg må da have verdens bedste job!

 

 

 

Kan du lide hvad jeg skriver, så følg mig på facebook, hvor jeg deler endnu flere videoer, ord og billeder om livet som jordemoder og graviditet, fødsel og barsel.

Vil du have nyheder, gode råd og tilbud direkte i din mailboks, så tilmeld dig mit nyhedsbrev 

E-mailadresse Fornavn Efternavn Termin Submit