Dette er fjerde indlæg i en serie på 10

Vi er på vej gennem de 10 ting, jeg som jordemoder, anbefaler, at du og din partner får styr på inden veerne en dag kommer – eller vandet pludseligt går. Du kan også læse afsnit 1, afsnit 2 og afsnit 3.

Her kommer den fjerde ting:

4: Find en tv-serie

Den fjerde ting er rigtig hyggelig. Når fødslen starter, går det ofte langsomt. Det er helt almindeligt, at veerne varer 12-24 timer, inden det er tid til at tænke på at komme ind på fødegangen. I de timer er veerne ikke så voldsomme – i hvert fald ikke i starten. Det er den del af fødslen, som vi kalder latensfasen.

Når I venter på, at veerne tager til, er noget af det bedste I kan gøre, at få hvile. Der er nogen, der anbefaler, at man gør hovedrent og ordner en masse, for at holde veerne i gang. Men det er en ammestue-historie. Kroppen har brug for at gemme energien til senere. Når opstarts-veerne bliver til kraftfulde føde-veer, har du stadig mange timers arbejde foran dig. Derfor skal du være veludhvilet i stedet for udkørt.

Så derfor anbefaler jeg, at I finder en god tv-serie, som I har lyst til at se. Gerne en med rigtigt mange afsnit. Smid jer på sofaen med dynerne, hvil jer og hyg jer. Spis det I har lyst til – gerne mad med kulhydrater. Fx pizza eller is. (Eller begge dele!)

På et tidspunkt vil I opleve, at den fødende ikke længere kan følge med i handlingen. Fokus må være på veerne – og selv i pauserne mellem veerne, er der ikke længere overskud til at følge med i handlingen. Det er et godt fingerpeg om, at fødslen er på vej ind i den næste fase. Den aktive fase. Det er her du så småt er klar til at skulle ind på fødegangen, hvis du skal føde på hospitalet, eller ringe efter jordemoderen, hvis du skal føde derhjemme.

Rigtig god fornøjelse med fødslen.netflix

 

 

Hvis du gerne vil have besked, når den næste af de 10 ting kommer på bloggen, så følg mig på facebook, hvor jeg løbende vil linke til de nye indlæg, når de udkommer.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

clear formPost comment