Livet efter fødslen

Fødslen af dit barn, er dit livs lykkeligste dag. Og du har allerede læst mine indlæg om hvad du kan forvente dig af en vaginal fødsel eller et planlagt kejsersnit. Så du er klar!
Men slutter alt det klamme, skøre og lidt sjove bare fordi baby er ude? Næh… Det fortsætter skam, og derfor får du her 7 ting du (måske) ikke vidste om tiden efter fødslen:

 

1:

Hold nu op hvor du bløder. Uanset om du har fået kejsersnit eller født vaginalt, så vælter det ud. Som om kroppen godt ved, at det er 9 måneder siden sidst, og den skylder dig at bruge nogle bind. Du bløder først friskt i 7-14 dage og i helt op til 8 uger efter fødslen kommer der rødbrunt slim og snask ud forneden. Og der troede du lige, at dit underliv skulle have fred efter fødslen.

2:

Efterveer – som om livmoderen bare tænkerfødslen jordemoder Stine Roswall baby autostol
Nå, har jeg født? Det ved jeg ikke helt. Jeg må hellere lige lave lidt flere veer for en sikkerheds skyld!” Når barnet lægges til brystet udløses hormoner, som får livmoderen til at trække sig sammen. Det er virkeligt smart, for så forbløder du ikke fra såret i livmoderen, hvor moderkagen sad fast. Men helt ærligt – man gider faktisk ikke have mere ondt i den dumme livmoder. Det stopper som regel i løbet af få døgn, og du må gerne tage 1g panodil og 200mg ipren hver 8. time til at dæmpe smerterne. Du får i øvrigt flere efterveer jo flere gange du har født.

3:

Amning – Don’t even get me started. Brystvorterne føles underlige efter en tur i babys mund. De bliver trukket længere og bredere af babys vakuum. De bliver aldrig små og fine igen. (Men husk, hvis det gør ondt at amme gør du noget forkertfå hjælp til at få styr på barnets sutteteknik! Ellers kører din amning af sporet, med sår, revner og gråd fra både dig og baby!)

 

4:

Amning – Det kræver en kæmpe indsats. de første 5-7 dage vil du have følelsen af, at du ikke laver andet end at amme. Den er god nok! Baby skal fortælle din krop, at den skal producere mælk. Det sker ved at barnet lægges til brystet. Så de første par dage er det virkeligt vigtigt, at baby har fri adgang til brystet – ellers forsinkes processen hvor mælken løber til. Så barselsgæsterne skal ikke komme den første uge, hvis ikke de kan tåle at se baby få mad.

5:

Måske følte du dig som en hval før fødslen, med en stor mave, der stak ud i luften. Efter fødslen klasker maven sammen, som en ballon, der har ligget et par dage. Den er stor og blød, og minder lidt om en stor skål vaniljebudding. Så nej, du føler dig ikke lækker og sexet, bare fordi den store mave er væk.

6:

Du har ikke lyst til sex. Nogensinde. Aldrig mere. Baby giver dig alt den nærhed og kropskontakt, som du har brug for, og når du endeligt har armene fri, er det mere frihed du længes efter end at lægge i ske med en mand. Der kan gå månedsvis før du igen har lyst – men bare rolig, den skal nok komme tilbage.

7:

Når du alligevel på et tidspunkt får lyst til sex igen er du nervøs. Gør det mon ondt på dig? Kan han overhovedet mærke noget, eller passer I slet ikke sammen i størrelsen længere? (Det gør som regel ikke ondt, hvis I tager jer god tid – og nej, du er ikke blevet større, vævet trækker sig sammen, så din skede er samme størrelse som før)

 

Jeg håber du er i stand til at grine lidt af dig selv, for de første uger efter fødslen kan du føle dig som en fremmed i din egen krop – nu er du i hvert fald forberedt.

Kærlig hilsen
jordemoder Stine Roswall

Vil du have endnu mere viden om graviditet, fødsel og amning, så følg med på facebook og tilmeld dig mit nyhedsbrev 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

clear formPost comment