Dette er sidste indlæg i en serie på 10

Vi er nu næsten igennem de 10 ting, jeg som jordemoder, anbefaler, at du og din partner får styr på inden veerne en dag kommer – eller vandet pludseligt går. Du kan også læse afsnit 1, afsnit 2, afsnit 3, afsnit 4, afsnit 5, afsnit 6, afsnit 7, afsnit 8 og afsnit 9.

Her kommer den sidste ting:

10: Ammeforberedelse

Nej hold op, Stine! Det er sgu da ikke en ting.

Amme – det er jo sådan noget, man bare gør. Det kan alle vel!? Det skal man da ikke forberede sig på. Moren har bryster og babyen har en mund. Hvad mere er der brug for?

Jeg ved godt, at det kan lyde skørt – måske endda fjollet. Ammeforberedelse er sandsynligvis ikke et koncept, du har stiftet bekendtskab med.

De kolde facts for Danmark ser sådan ud:
14 % af babyer bliver ammet mindre end 2 uger

35 % af babyer bliver ammet mindre end 2 måneder

Kun 10 % af danske spædbørn bliver ammet fuldt i de første 6 måneder. Selvom det sundhedsmæssigt er det bedste.

Amning er ikke noget man bare lige gør. Ikke hvis man gerne vil gøre det i mere end et par uger.

Du kan selvfølgeligt være heldig at det lykkes for jer. Men statistikken taler sit tydelige sprog. Amning er ofte noget, der mislykkes. Desværre.

I har brug for at forberede jer.

Hos mig, er amning et emne vi runder under fødselsforberedelsen. Det er vigtigt at vide, hvad man selv kan gøre, for at hjælpe amningen godt på vej.

amning, ammeforberedelse, forberedelse til amning, viden om amning

Hvis ikke I allerede har fået ammeforberedelse, vil jeg anbefale, at I får det.
Ja, jeg skriver “I” – og det mener jeg.
Partneren er en stor støtte, når amningen skal lykkes. Derfor bør I få ammeforberedelse sammen – også selvom det kun er en af jer, der skal amme.

Hvis du har haft et dårligt ammeforløb med dit første barn, så er det ikke et bevis på, at du ikke kan amme. Med den rette hjælp og støtte, kan amningen sandsynligvis godt lykkes med dit andet barn, hvis du ønsker det. Det kan være en god idé at få talt dit første ammeforløb igennem, inden du føder anden gang. Så er du klar på hvad, der skal gøres anderledes denne gang, inden du igen sidder med en baby i favnen og græder over amningen.

  

Hvis du har været glad for de 10 gode råd, så følg mig også på facebook, hvor jeg flere gange ugentligt deler jordemoder-tips om både stort og småt.

2 Comments

  1. Hej jeg har noge som går mig rigtig maget på det her er anden gan jeg skal føde min føst gan vist jeg ik at jeg var gravid og have 26 tim til at finde id af jeg skulle føde jeg kunne slet ik finde ud af det så jeg spræng og det er jeg virkelig også bange for den her gan er der noge jeg kan gører vågn om nat og tænker over det mvh pia

    • Hej Pia
      Sikke en voldsom oplevelse du havde første gang. Jeg kan godt forstå du er nervøs for at gå i stykker denne gang – der er der rigtigt mange kvinder, der er.
      Jeg vil anbefale dig, at se denne video, hvor jeg fortæller om hvad du kan gøre, for at undgå at gå i stykker under fødslen.

      Rigtig god graviditet
      – Stine

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

clear formPost comment